Interesseforskelle

HVAD BLIVER I UENIGE OM IGEN OG IGEN?

Kortlæg jeres interesseforskellige

Man kan personlighedsmæssigt have mange af de samme træk, men alligevel være uenige om mange ting i parforholdet, fordi man måske er forskelligt opdraget, har forskellige erfaringer og forskellige holdninger.

Dette kan let føre til konflikter i en travl hverdag. Ikke mindst når man er på autopilot og derfor gør tingene på den måde der falder en mest naturligt, uanset at man tidligere i parforholdet er blevet enige om noget andet.

Vi har listet nogle eksempler på hvor der typisk opstår uenigheder i parforholdet. Men der findes mange flere! Hvor lidt eller hvor meget vi irriteres over vores interesseforskelle afhænger ofte af hvor forelskede vi er, hvor meget overskud vi har, hvor nærværende vi er & hvor tolerante vi er i det hele taget.

Økonomi

Skal man bo billigt eller dyrt?
Skal man have fælles eller separat økonomi?
Skal man bruge penge på ting eller oplevelser?
Hvor meget skal man spare op til fremtiden?

Bolig
Hvor ofte skal man gøre rent og hvor rent skal der generelt være?
Hvor meget rod der må være i boligen?
Gør-det-selv projekter, hvor meget tid man bruger på det, og hvordan håndter man det rod der kan være i forbindelse med det?

Arbejde & studie
Må man tage arbejde om aftenen og i weekenden?
Må man tage et studie ved siden af arbejde?
Hvor langt må man pendle til job?

Parforhold
Hvor meget tid skal man bruge på parforholdet?
Grænser ift. andre – må man flirte, hvor langt må man gå?
Er det ok at se porno og læse erotisk litteratur?

Familie / børneopdragelse
Hvor lang tid må man have skærmtid?
Må man gøre forskel på børn (eksempelvis dine, mine, vores)?

Venskaber/familie
Hvor meget tid skal man bruge med familie?
Hvor meget tid må man bruge på egne venskaber?

Sundhed
Hvor meget alkohol må man drikke?
Skal man spise kød/fisk, vegetarisk, plantebaseret?
Skal man købe økologisk?

Fritid
Skal man lave aktiviteter sammen eller hver for sig?
Må TV køre i baggrund?

Rejser
Skal man være hjemme eller rejse i weekender og ferier?
Må man rejse selv eller med venner/familie?

Personlig udvikling
Skal man lære nyt sammen og udvikle sig sammen, eller skal man udvikle sig hver for sig?
Hvor meget tid må man bruge på udviklende aktiviteter hvis hver for sig?

PARFORHOLDET ER ET STORT KOMPROMIS

Hvordan tackler I jeres uenigheder?

Parforholdet er jo et stort kompromis, hvor man enten må finde en mellemvej imellem to holdninger eller i nogle tilfælde vælge at gøre det på partnerens måde, og herigennem anerkende at vi ikke altid kan have ret i vores egen måde at se tingene på.

5 EKSEMPLER

Nudges til interesseforskelle

TEST JER SELV

Man kan både tage nogle gratis for sjov test på nettet, og man kan tage en fuld certificeret personlighedstest, hvor der under de 5 overordnede personlighedstræk, er 4-5 underordnede træk, som fortæller endnu mere om personligheden.

På denne side er der links til, og du kan du læse mere om personlighedstests.